Angst

12% af befolkningen i Europa har angst, dette svarer til at ca 400.000 danskere lider af det.

Angst er kroppens alarmberedskab og vurderes til at være den hyppigst forekommende psykiske lidelse i Danmark og flere og flere henvender sig til psykologer, psykoterapeuter og lægen med angst. De alvorligste former for angst behandles i psykiatrien.

Mit arbejde med angst

Jeg har arbejdet med flere unge, der havde angst. Udover at arbejde kognitivt og mentaliserende har jeg rigtig god erfaring med at skabe kontakt til, hvad der sker i kroppen. Når klienterne begynder at opdage, hvad der sker i kroppen og lærer kroppens signaler at kende – samtidig med at det bliver mentaliseret – bliver angsten eksternaliseret og bliver til noget, klienten og jeg kan kigge på sammen. Fx har klienter tegnet deres angst og sammen har vi arbejdet videre med angsten ud fra den tegning. Det kan være angsten ser anderledes ud næste gang der tegnes.Jeg arbejder også med åndedrættet. Jeg undersøger sammen med klienten, hvad der sker med åndedrættet, når vi taler om angsten, eller kigger på tegningen af den m.m.Det er min erfaring, at angsten hurtigt aftager – og nogle gange hurtigt forsvinder eller reduceres så kraftigt, at det ikke hæmmer klienten i hverdagen.Der ligger som regel andre dybereliggende problematikker bag angsten. Når der i klientens tempo tages hul på at arbejde med de bagvedliggende problematikker har det ligeledes indflydelse på, at angsten reduceres og hen ad vejen stort set forsvinder.

Tegn på Angst

Information om angst

Forskning

Meget forskning omkring angst handler om, hvad der sker i hjernen og hvilke signalstoffer der er ude af balance i hjernen. Arvelighed og opvækst kan spille ind på din grad af angst.Mange steder anbefales kognitiv terapi, og nogle oplever gode resultater med kognitiv terapi, fx Cool Kids.Svære former for angst behandles også med medicin. Medicin kan ikke helbrede angsten, men kan hjælpe med at regulere den så man kan have en forholdsvis normal hverdag.Psykoedukation; undervisning i hvad der sker på flere forskellige planer fx når du har angst kan også hjælpe mange.

Børn og angst

Flere og flere børn har angst, angst for at gå i skole, eksamensangst, angst for at skulle præstere, angst som de ikke kan definere. Omkring 32.000 børn og unge har angst. Du er ikke alene! Angst er en meget almindelig psykisk vanskelighed hos børn og unge. Ca 12,3% af børn i alderen 6-12 år lider af angst. Ca 11% af unge i alderen 13-18 år lider af angst. Det svarer til at der er i en klasse med 26 elever er ca 3 elever med angst.

Præstationsangst

Den kan som sagt være sund og optræde i timerne op til at du skal præstere og forsvinder når du er færdig med at præstere. Det kan være eksamen, køreprøve, jobsamtale, fremlæggelse for andre, en svær samtale o.lign.

Sund og usund angst

Vi har alle mødt angst, men når den tager overhånd og styrer hverdagen bliver den usund. Den sunde angst er en naturlig reaktion på noget der er farligt.

Angsten sikrer at vi reagerer instinktivt og hurtigt og enten flygter eller forsvarer sig i en truet situation. Sund angst kan fx være i forbindelse med eksamen. De fleste oplever let angst i eksamenssituationer; nervøsitet, måske har man sovet dårligt, man skal tisse ekstra lige op til tidspunkt, eller føler tørhed i munden.

Ved sund angst (nervøsitet) opstår symptomerne kun lige op til eksempelvis eksamen og forsvinder straks efter. Den sunde angst (nervøsitet) får os til at præstere i en presset situation og når det er overstået slipper nervøsiteten og nervesystemet falder til ro igen. Angsten bliver usund når den fx også udspiller sig i hverdagssituationer som at gå i supermarkedet, tage bussen eller komme i skole/børnehave, skal deltage i sociale arrangementer o.lign.

Adrenalin

Når du mærker angst sender din hjerne besked til binyrerne om at udskille bestemte stoffer (hormoner) til blodet, bla adrenalin. Adrenalin er et katastrofe-hormon som fortæller kroppen, at den skal gøre sig klar til kamp.

Det får hjertet til at slå hurtigere. Der bliver der pumpet mere blod rundt i kroppen, det giver energi til musklerne, som de skal bruge til at løbe væk fra noget farligt eller kæmpe mod det. Det ekstra adrenalin der bliver pumpet rundt trækker blodet væk fra din hud for netop at få det ført ud til musklerne, som skal hjælpe med at kæmpe eller flygte fra situationen.

Derfor kan du blive bleg. Adrenalin påvirker også blære og tarm så du kan føle du skal oftere på toilettet. Adrenalin gør dig mere vågen og opmærksom, så du har hele fokus på at kæmpe eller flygte. Når det udspiller sig kortvarigt, som fx en fremlæggelse eller eksamen, hjælper det dig til at præstere dit bedste – du kæmper i positiv forstand. Hvis angsten derimod bliver så forstærket, at du “går helt kold” kan klappen gå ned eller du begynder at hyperventilere og løber væk eller helt udebliver – du flygter.

Serotonin, noradrenalin og dopamin

Serotonin, noradrenalin og dopamin er nogle af de andre stoffer der også produceres når kroppen går i angst.

Serotonin medvirker til at du føler dig godt tilpas. Dopamin belønner hjernen og får os til at føle os glade og godt tilpas når vi har gjort noget godt eller rart. Noradrenalin indvirker på arousal, vores grad af vågenhed. Hvis der bliver sendt meget noradrenalin rundt i kroppen er vi hele tiden i arousal og kroppen er i alarmberedskab.

Samspillet mellem disse stoffer har indflydelse på helbredet. Er kroppen i alarmberedskab i en stor del af din tid, kan det være sværere at komme i balance igen – men ikke umuligt.