Introvert

Introvert og ekstrovert er de begreber som C.G. Jung bruger om en persons indstilling til omverdenen. En introvert person relaterer til sit eget indre og henter energi ved at være alene. Det betyder fx, at når du har været sammen med mange mennesker og dermed været udsat for meget stimuli, har du brug for at lade dine batterier op igen – og det gøres bedst alene. 

En ekstrovert person relaterer til de ydre omgivelser og henter energi ved social aktivitet med andre mennesker. En ekstrovert person kan komme til at kede sig, hvis de er for meget alene. At være introvert er ikke det samme som at være asocial. Introverte har blot ikke det samme behov for at være social som ekstroverte. De har i højere grad brug for, at der er tid og rum til at tænke over ting og mærke efter, hvordan de har det, eller hvad de mener om noget. Det kan være udfordrende at være introvert i en verden, der bygger på det ekstroverte; hvor ofte ser du stillingsannoncer, hvor der søges en introvert person, der har brug for ro og fred? Arbejdsgiverne søger som regel udadvendte, omstillingsparate og sociale ansatte.

Tegn på at man er introvert

Information om at være introvert

Børns behov

Et barn har brug for sine forældre, brug for at være uden at skulle noget, brug for at opdage hvad der sker når det ikke bliver aktiveret – og det sker bedst derhjemme i kendte omgivelser. Efterhånden som barnet bliver større vil det have behov for flere oplevelser og kan i større grad rumme mere aktivitet og stimuli. Et introvert barn vil stadig have behov for at få go finde ro.Vi har mange gode muligheder i Danmark. Det er jeg taknemmelig for.Jeg vil dog stille spørgsmålstegn ved, om det er barnets tarv eller samfundets, der er i fokus. Jeg tror, at et større fokus på ro omkring det enkelte barn og mere tid til det enkelte barn vil skabe et sundere samfund, som på sigt vil kunne betyde færre med angst, stress, depression og færre sygedage.Ved at blive bevidst om dine egne behov lære du også hvad dit barns behov er. Det vil altid være en balancegang at justere de forskellige familiemedlemmers behov; alle behov kan sjældent tilfredsstilles på én gang men med bevidsthed kan du balancere de forskellige behov så alle bliver mødt i et vist omfang og det ikke altid er den/de samme der skal gå på kompromis.

Introverte børn

Hvordan er det at være introvert barn i Danmark hvor vi har en høj grad af institutionalisering? Børnene har svært ved at udtrykke, at de har brug for ro, og hvilken ro det er, de har brug for. De har ikke ord for det endnu men med deres krop udtrykker de rigtig meget. Det er vores opgave som forældre og de professionelle voksne der omgåes børnene til at lære at lytte ind til det enkelte barns behov. Vi har et samfund, der vil have forældrene på arbejdsmarkedet forholdsvis hurtigt efter barsel. Der er to omsorgsdage pr barn pr forælder på et år og en del har mulighed for barnets første og anden sygedag. Med arbejdsdage på omkring 8 timer evt plus transport bliver det til rigtig mange timer i institution for et barn. Institutionslivet indbyder ikke til at børnene lære om sig selv og deres egne behov i særlig stor grad. Børnene har ofte meget få timer hjemme sammen med deres forældre. Det giver ikke ret meget mulighed for at støtte sit barn i at lære at finde ro.Måske går barnet også til aktiviteter når det kommer hjem eller i weekenden; men er det i virkeligheden forældrenes behov? Eller samfundsskabte behov? Er det barnets behov?

Introvert og udadvent

Som introvert kan du også være udadvendt – på din måde. Du kan også være omstillingsparat, når det foregår på en måde, hvor du er forberedt, og det ikke skal gå for hurtigt. introverte er også sociale, men trives ofte bedre i små selskaber og måske endda gerne kun 2 personer af gangen.En refleksion man kan gøre sig er fx omkring, hvordan vi hilser på hinanden. I Covid-19 perioden er der blevet talt om hudsult, kender du også det? Eller er det egentlig meget rart at der er færre kram? Savner du håndtrykket? Ville du foretrække et nik, eller har du oplevet en anden hilsekultur, du ville foretrække? Vil det være okay at sige, du faktisk helst foretrækker noget andet?Der findes ikke én fast beskrivelse af det at være introvert; det er individuelt, hvordan din introverthed kommer til udtryk, og hvad dine behov er. Når du bliver bevidst om din introverthed kan det være medvirkende til at du fungere bedre på en arbejdsplads, i parforholdet og ifht. familien, i venskaber og andre sociale sammenhænge. Du vil blive i stand til at sætte ord på dine behov og hjælpe dig selv til at forstå, hvornår du har brug for ro, og hvilken form for ro der lader dig op. Det er en gave at blive bevidst om sine egne behov som introvert.