Stress

Stress er en alarmtilstand som viser sig både fysisk og psykisk.Den danske professor og psykolog Bobby Zachariae opererer med et bio-psyko-socialt stressbegreb og definerer stress som:

“En process, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer,som kan have betydning for vores helbred“
Bobby Zachariae

Stress er således ikke en sygdom men en belastningstilstand eller ubalance som hvis den står på i længere tid kan medføre sygdomme som blodpropper, hjertekarsygdomme og depression. Har man kroniske sygdomme, som fx allergi eller astma, forværres disse ofte af længerevarende stress.

Fysiske symptomer

Psykiske symptomer

Adfærdsmæssige symptomer

Information om Stress

Kortvarig og langvarig stress

Kortvarig stress er en hensigtsmæssig reaktion som sikrer vores chance for at overleve. Der vil opleves hjertebanken, adrenalin-sus og mental klarhed og efterfølgende vil man være i stand til at slappe af igen. Det drejer sig kun om et par timer hvor tilstanden står på.

Ved langvarig stress er der tale om en belastningstilstand over en længere periode hvor man ikke kan slappe af ind imellem og det vil medføre stresssymptomer der er farlige for vores helbred både fysisk og psykisk.

Stress, Symptomer og fysiologi

Søvnløshed er et stress-specifikt tegn, hvorimod andre symptomer også kan handle om anden sygdom. Tidlige tegn på stress er ofte irritabilitet, indre uro og rastløshed. Disse kan være hensigtsmæssige i en akut fase hvor de hjælper vores system til at kæmpe for at overleve.

Står de på i længere tid vil de medføre andre uhensigtsmæssige symptomer som eksempelvis angst, aggressivitet og udmattelse. Ved længerevarende stresstilstand kan der opstå træthed, og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Også vredesudbrud og aggressivitet er tegn på længerevarende stress.

Fysiologi

Evolutionært set er stress er en kamp-flugt reaktion som sætter os i stand til at fungere bedre ved at skærpe vores sanser og øge vores chancer for at overleve. Det er en aktivering af kroppen som sætter os i stand til at handle.

Der frigives fedt og sukker til musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, blodets evne til at størkne øges og blodet går fra tarmene og ud i musklerne. Der er tale om en akut eller kortvarig stress reaktion som søger vores chancer for at overleve Ved en stressreaktion går tre systemer i kroppen i gang: hormonerne, nervesystemet og immun systemet.

Hormonerne

Adrenalin og kortisol er to kemiske stoffer der medvirker ved en stressreaktion. Adrenalin er et kamphormon der øger puls og blodtryk. Kortisol frigiver energi til kroppen og stimulerer immunsystemet til at omdirigere de hvide blodlegemer fra blodet og ud i kroppens væv, hvor de hjælper til at bekæmpe infektioner. ved længerevarende stress virker kortisol derimod hæmmende på immunsystemet og det øger dermed risikoen for infektioner (kilde: stressens fysiologi)

Nervesystemet

Det autonome nervesystem styres af hjernen og består af det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem er vores “speeder”, der får kroppen i omdrejninger og klar til handling. Det parasympatiske nervesystem er “bremsen”, der får vores system ned i gear og får os til at slappe af igen når faren er overstået. Det parasympatiske nervesystem er aktivt når vi sover, slapper af, spiser, mediterer.

Immunsystemet

Immunforsvaret reagerer forskelligt alt efter om det er en akut eller langvarig stress reaktion. Ved akut stress omdirigeres de hvide blodlegemer fra blodet til vævet hvor de kan bekæmpe infektioner. I den situation er det mindre vigtigt at bekæmpe infektioner, det kan vente til den livstruende fare er ovre.

Er der derimod tale om langvarig stress hæmmes immun systemet og man bliver lettere syg. Der ud over forværres kroniske sygdomme som astma, sukkersyge, for højt blodtryk også ved stress. Generelt øges risikoen for at få og udvikle symptomer fra sygdomme vi har latent anlæg for.